Har jeg en depression?
At føle sig trist er naturligt. At være i sorg i perioder er en uundgåelig del af et liv i forbindelse med tab, skilsmisse, store skift og omvæltninger i livet. Eller når vi ikke føler at vi lever det liv, vi gerne vil og har oplevelsen af at spilde, det liv vi har. Nedtrykthed kan også opstå efter langvarig stress, hvor kroppen har været i alarmberedskab og udskilt stresshormoner så længe, at vi ikke længere kan holde til det. Men når følelsen af tristhed og et lavt stemningsleje varer længe, når oplevelsen af meningsløshed og mangel på håb, motivation og energi til at ændre noget, er væk – og når øjeblikke af glæde, tilfredshed og lyst ikke er tilstede længere, så er det værd at overveje om du har – eller er på vej ind i en depression.
For at skelne mellem det at være depressiv, og det vi nogle gange omtaler i hverdagssproget har vi betegnelsen klinisk depression, som vi anvender, når der er tale om en egentlig og diagnosticeret depression.
Et kropsterapeutisk perspektiv på depression – virker kropsterapi på depression?
En depression rummer, uanset hvor pinefuld det opleves, en egen logik, som vi måske ikke altid har adgang til. Krop og et nervesystem reagerer altid meningsfuldt ud fra det, den er kodet til gennem erfaringer og oplevelser. Kroppen reagerer for at holde dig i sikkerhed.
I en kropsterapeutisk behandling arbejder vi gennem kroppen for at forbinde med den og mærke det, der ofte bliver utilgængeligt i en depression, fordi noget opleves smertefuldt og lukkes ned for. Det foregår i dit tempo. I takt med at kroppen mærkes og åndedrættet bliver større, vil du også kunne forbinde med nogle af de følelser, som lige nu stagnerer i systemet og få adgang til de ressourcer, der er. Vi arbejder blandt andet med pulsering, akupressur, stræk og spændinger, åndedrætsmuskler og spænd i kroppen. Vi arbejder også med nervesystemet og regulere det ned, da den nedlukning af kroppen, som en depression er et udtryk for, netop øger produktionen af stresshormoner og aktiverer det sympatiske nervessytem.
At beslutte at gå i behandling for en depression kan være udfordrende, da det netop er energiforladthed og oplevelsen af meningløshed, tomhed og handlekraft, der kendertegner den depressive tilstand. Du er velkommen i behandling for din depression, uanset om den er klinisk eller du oplever periodiske faser af tristhed og manglende lyst og energi. Du kan begynde med en enkelt behandling og se, om det er noget for dig.
Hvad sker der i kroppen ved depression?
En krop i kollaps er ofte både i en tilstand af stress og dvale. Det kan opleves som ændret og nedsat appetit, døgnrytme og søvn, men også følelseslivet og de tankesystemer, vi betjener os af påvirkes ofte kraftigt. Det er ofte de symptomer, vi hæfter os ved som det første; tristhed, håbløshed, modløshed negative tankemønstre. I nogle tilfælde kan tankesystemerne påvirkes så kraftigt, at vi overvejer om livet er værd at leve og om det nogensinde kan forandre sig. Her er det vigtigt at huske på, at du ikke er din depression. Du er under stærk påvirkning af en række hormonelle forandringer, der påvirker krop, følelser og tanker og der er hjælp at hente.
Antidepressiv medicin kan hjælpe med at hæve niveauet for og skabe balance i produktionen af de hormoner, som kroppen ikke selv producerer i tilstrækkelig grad. Terapeuter kan hjælpe med at skabe perspektiv, indsigt i og kognitive forståelses af årsagssammenhænge og strategier, der hjælper et menneske tilbage. I kropsterapien går vi via kroppen for at forbinde med de fysiske nedlukningsmekanismer, der er på spil i en depression, og skaber adgang til de ressourcer der ligger i kroppen. Vi arbejder med nervesystemet og med at regulere stress, ved at bevæge væv og muskler og udvide åndedrættet.
Depressionens fysiologi
Depression er ikke blot en psykisk tilstand, men en tilstand, der har dybe fysiologiske rødder i kroppen. Når vi oplever depression, sker der en række kemiske og neurologiske ændringer, som påvirker både hjernen og resten af kroppen.
Depression er tæt forbundet med ubalancer i neurotransmittere såsom serotonin, dopamin og noradrenalin, som spiller en afgørende rolle i reguleringen af vores humør, energi og motivation. Når disse signalstoffer er i underskud, kan det føre til symptomer som træthed, nedsat glæde, søvnforstyrrelser og koncentrationsbesvær.
Stresshormonet kortisol har også en væsentlig rolle. Ved længerevarende stressbelastning kan kroppen overproducere kortisol, hvilket kan føre til betændelsestilstande i hjernen, svækkelse af hippocampus (en struktur i hjernen, der er vigtig for hukommelse og følelsesregulering) og en øget følelse af håbløshed og angst.
Desuden påvirker depression kroppens autonome nervesystem. Den sympatiske del, som aktiverer kroppens kamp-eller-flugt-respons, kan være overaktiv, mens den parasympatiske del, som hjælper os med at slappe af og restituere, kan være underaktiv. Dette kan medføre muskelspændinger, fordøjelsesproblemer og en følelse af fysisk uro.
Hvordan kan kropsterapi hjælpe på depression?
Kropsterapi arbejder med at genoprette balancen i kroppen gennem en kombination af berøring, åndedrætsteknikker og bevidst kropsforbindelse. Terapien understøtter en sundere hormonproduktion og kan hjælpe med at regulere nervesystemet:
- Berøring og massage: Stimulering af huden og det dybere bindevæv kan frigive oxytocin, også kendt som “kærlighedshormonet”, der hjælper med at reducere stress og fremme følelsen af tryghed og velvære.
- Åndedrætsteknikker: Bevidst vejrtrækning aktiverer det parasympatiske nervesystem og sænker niveauet af kortisol, hvilket kan hjælpe med at reducere angst og uro.
- Forbindelse til kroppen: Gennem kropsbevidsthed kan man blive opmærksom på fysiske spændinger og underliggende følelsesmæssige blokeringer, som kan ligge til grund for depression. Dette kan hjælpe med at bearbejde uforløste følelser og genskabe en følelse af helhed og sammenhæng.
En helhedsorienteret tilgang
Kropsterapi er ikke en erstatning for medicinsk eller psykologisk behandling, men kan være en værdifuld støtte i en helhedsorienteret tilgang til depression. Ved at arbejde med kroppen kan vi genoprette forbindelsen til os selv, genvinde følelsesmæssig balance og skabe bedre forudsætninger for mental trivsel.
Hvis du eller en du kender kæmper med selvmordstanker, er det vigtigt at søge hjælp. Du kan kontakte Livslinien på 70 201 201 eller besøge www.livslinien.dk for anonym rådgivning og støtte.
Kan man tage antidepressiv medicin og gå i kropsterapi?
Det kan du. Kropsterapi er en komplimentær behandlingsform. Det betyder, at den sammen med andre former for hjælp, som fx medicinsk behandling og samtaleterapi kan udgøre et samlet behandlingstilbud, der samarbejde om at få dig igennem og i trivsel igen. For nogen kan én behandlingsform stå alene. Vi er forskellige uanset samme diagnose.
Hvordan foregår en behandling for depression?
Behandlingen tager altid udgangspunkt i dig, det du aktuelt oplever og har med. Vi begynder med en kort samtale, så jeg kan danne mig et indtryk af, hvor du er og hvad du står i, og hvordan jeg bedst kan hjælpe dig. Det meste af behandlingen foregår på briksen, hvor vi arbejder gennem kroppen. Når og hvis det giver mening, kan sessioner udbygges med træningsøvelser, reguleringsøvelser til nervesystemet og oplæring i mindfulness, som du kan anvende imellem behandlingerne, og fortsætte med, når forløbet slutter.
