Kan kropsterapi hjælpe på søvnproblemer?
Ja, kropsterapi kan være en effektiv vej til bedre søvn. Når vi oplever søvnproblemer, er det ofte fordi kroppen og nervesystemet er i ubalance. Kropsterapi arbejder direkte med kroppen for at berolige nervesystemet, frigøre spændinger og skabe de bedste betingelser for hvile. Behandlingen tager udgangspunkt i dig, dine oplevelser og den måde, din krop reagerer på stress, uro og søvnforstyrrelser.
Hvorfor har jeg søvnbesvær?
Mange af os kender følelsen af at ligge søvnløse og spekulere over dagens udfordringer eller fremtidige bekymringer. Tankemylder kan være en stor søvntyv, hvor hjernen nægter at slukke for strømmen af tanker. Stress og uro i kroppen kan også gøre det svært at falde til ro. Når vi er stressede, er vores nervesystem i højeste alarmberedskab, og kroppen producerer stresshormoner som kortisol og adrenalin, der holder os vågne.
Hvordan kan kropsterapi hjælpe på søvnproblemer?
I behandlingen tager vi udgangspunkt i dig og dit liv og det du konkret oplever. Måske kender du ikke en konkret årsag, og det behøver du heller ikke. Vi ser og forholder os sammen til det, der opstår. behandlingen foregår primært på briksen og sigter mod at:
- Regulere nervesystemet: Gennem blid manuel behandling aktiveres det parasympatiske nervesystem, som signalerer til kroppen, at det er tid til at slappe af.
- Afspænde muskulaturen: Spændinger i kroppen kan gøre det svært at finde ro. Kropsterapi løsner op for blokeringer og øger kropsbevidstheden.
- Åbne åndedrættet
- Forbinde til kroppen: Mange mennesker lever primært oppe i hovedet, hvor tankerne kører i ring. Ved at rette opmærksomheden mod kroppen kan vi hjælpe os selv til at slippe tankemylderet og finde ind i en dybere hviletilstand.
Hvilke faktorer påvirker din søvn?
Der kan være mange årsager til søvnproblemer. De mest almindelige er:
- Stress og bekymringer: Et overbelastet nervesystem holder kroppen i alarmberedskab.
- Hormonelle forandringer: Overgangsalder, graviditet eller skjoldbruskkirtelubalancer kan påvirke søvnrytmen.
- Traumer og uro i kroppen: Tidligere oplevelser kan skabe en indre uro, der forhindrer kroppen i at slappe af.
- Forstyrrede døgnrytmer: Uregelmæssige sengetider eller skiftende arbejdstider kan gøre det svært at falde i søvn.
- Fysiske spændinger: Muskelspændinger kan forhindre kroppen i at finde ro.
Hvad sker der, hvis vi ikke får nok søvn?
Når vi ikke får nok søvn, går det ud over vores mentale og fysiske helbred. Søvnmangel kan føre til:
- Øget irritabilitet og kort lunte
- Nedsat koncentrationsevne
- Dårligere hukommelse
- Øget risiko for stress og angst
- Svækket immunforsvar
Langvarig søvnmangel kan også have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, såsom forhøjet blodtryk og en større risiko for livsstilssygdomme. Derfor er det vigtigt at tage søvnproblemer alvorligt og finde måder at støtte kroppen i at finde ro.
Hvad sker der i nervesystemet, når vi ikke kan sove?
Når vi er stressede, aktiveres det sympatiske nervesystem, som holder kroppen i beredskab. Det betyder, at hjertet slår hurtigere, musklerne er spændte, og hjernen arbejder på højtryk. For at kunne falde i søvn skal vi i stedet aktivere det parasympatiske nervesystem, som hjælper kroppen med at slappe af og restituere. Kropsterapi arbejder netop med at stimulere denne del af nervesystemet gennem berøring, afspænding og åndedrætsøvelser.
Hormonelle årsager til søvnproblemer
Når vi har svært ved at sove, skyldes det ofte en ubalance i kroppens hormonelle system, især i forhold til kortisol, melatonin, adrenalin, noradrenalin, serotonin og insulin. De vigtigste hormonelle årsager til søvnproblemer inkluderer:
-
Forhøjet kortisolniveau
- Kortisol er kroppens primære stresshormon, der produceres i binyrerne.
- Normalt skal kortisol være lavt om aftenen for at tillade søvn, men ved stress eller uregelmæssig døgnrytme forbliver niveauet højt, hvilket gør det svært at falde i søvn.
- Kronisk stress kan føre til en forstyrrelse i den naturlige kortisolcyklus.
-
Lavt melatoninniveau
- Melatonin produceres i pinealkirtlen og regulerer søvn-vågen-cyklussen.
- Stress, blåt lys (fra skærme), uregelmæssig døgnrytme og høje kortisolniveauer hæmmer produktionen af melatonin, hvilket gør det sværere at falde i søvn og opretholde en stabil søvn.
-
Forhøjet adrenalin og noradrenalin
- Disse stresshormoner frigives som en del af kroppens “kamp-eller-flugt”-respons.
- Hvis kroppen er i en konstant tilstand af alarmberedskab (fx på grund af bekymringer eller stress), kan de forstyrre søvnen ved at holde hjernen og kroppen i en opmærksom tilstand.
-
Ubalance i serotonin
- Serotonin er en forløber for melatonin og spiller en central rolle i at regulere humør og søvn.
- Stress, dårlig kost eller mangel på dagslys kan føre til lav serotoninproduktion, hvilket igen kan reducere melatoninniveauet og forårsage søvnproblemer.
-
Insulinresistens og ustabilt blodsukker
- Store udsving i blodsukkeret (fx efter indtagelse af sukker eller simple kulhydrater sent på aftenen) kan føre til en stigning i insulin, som derefter kan forårsage et fald i blodsukkeret senere på natten.
- Dette kan resultere i natlige opvågninger og en generelt forstyrret søvn.
Hormonelle konsekvenser af søvnmangel
Når vi ikke får nok søvn, påvirkes vores hormonbalance yderligere, hvilket skaber en negativ spiral. De vigtigste konsekvenser inkluderer:
-
Øget kortisolproduktion
- Søvnmangel stresser kroppen, hvilket fører til forhøjet kortisolniveau næste dag.
- Dette skaber en ond cirkel, hvor det bliver endnu sværere at falde i søvn næste nat.
-
Forstyrret insulinregulering
- Søvnunderskud reducerer kroppens insulinfølsomhed, hvilket kan føre til højere blodsukkerniveauer og øget risiko for insulinresistens og diabetes.
- Øget sultfølelse, især efter sukker og kulhydrater, da kroppen forsøger at kompensere for den manglende energi.
-
Nedsat melatoninproduktion
- Kronisk søvnmangel hæmmer melatoninproduktionen, hvilket gør det endnu sværere at regulere søvnrytmen.
-
Forstyrret leptin- og ghrelinniveau (sult- og mæthedshormoner)
- Leptin (som signalerer mæthed) falder, mens ghrelin (som øger appetitten) stiger, hvilket kan føre til overspisning og vægtøgning.
- Dette kan forværre insulinresistens og hormonelle ubalancer yderligere.
-
Nedsat produktion af væksthormon
- Væksthormon frigives primært under dyb søvn og er essentielt for vævsreparation, muskelopbygning og fedtforbrænding.
- Søvnunderskud reducerer væksthormonproduktionen, hvilket kan føre til øget fedtophobning og muskelnedbrydning.
-
Forstyrret kønshormonbalance
- Testosteron- og østrogenniveauer kan falde ved kronisk søvnmangel, hvilket kan påvirke libido, fertilitet og generel hormonel sundhed.
Samlet set: En ond cirkel
Søvnproblemer skaber en hormonel ubalance, der gør det endnu sværere at sove. Kortisol forbliver højt, melatonin forbliver lavt, blodsukkeret bliver ustabilt, og sult- og stresshormonerne skaber en følelse af træthed, uro og cravings efter usund mad – alt sammen faktorer, der kan forværre stress og søvnforstyrrelser yderligere.
Hvordan undgår du at stresse over, at du ikke kan sove?
For mennesker, der oplever problemer med at falde i søvn, kan uroen opstå allerede inden sengetid. At skulle møde natten med endnu en frustrerende rastløshed skaber i sig selv problemer med at falde til ro. For nogle virker det at give sig selv en periode, hvor de accepterer, at det ikke nødvendigvis er målet at sove, men i stedet at skabe en tilstand af ro og velvære.
At pålægge sig selv opgaven at skulle falde i søvn kan i sig selv skabe stress, bekymringstanker og frustration. Det kan derfor hjælpe at planlægge aftenen og natten som noget, der skal være behageligt og roligt, uanset om man falder i den dybe søvn eller ej.
Hvad kan du selv gøre for at forbedre din søvn?
- Undgå skærme en time før sengetid
- Lav blide strækøvelser
- Undgå opkvikkende substanser som koffein og sukker
- Lyt til din yndlingsmusik
- Gå en tur, hvis du har mulighed for det
Yderligere information
Her er nogle nyttige artikler og podcasts om søvnbesvær:
