Hvordan virker kropsterapi?

Hvordan virker kropsterapi?

Du har måske hørt om kropsterapi og overvejer om kropsterapi er noget for dig? Læs her, hvordan det virker og hvorfor. Du kan også finde flere tekster her på siden, der mere udførligt beskriver de komplekse sammenhænge, der er mellem krop og sind. Og du kan booke en enkelt behandling og på egen krop erfare, det jeg skriver.

Kropsterapi tager udgangspunkt i en enkel, men dybt virkningsfuld erkendelse: krop og psyke hænger uløseligt sammen.Når du har spændinger og smerter i kroppen, påvirker det dit følelsesliv og de tanker, du tænker. Omvendt vil bekymringer, angst og negative tanker sætte sig som spændinger og opspænd i kroppen. Det er ikke bare noget, vi “bilder os ind” – det er biologi. Det handler om nervesystemet.

Nervesystemet – kroppens første og hurtigste system

Nervesystemet er det mest primære system i kroppen. Det er konstant i gang med at opfange signaler – både indefra og udefra – og reagere derefter. Før du tænker en tanke, har dit nervesystem allerede registreret en følelse eller en fornemmelse. Det sker via et komplekst netværk, hvor bl.a. thalamus og amygdala spiller vigtige roller.

Thalamus fungerer som en slags “central post”, der modtager alle sansesignaler og videresender dem – enten til de følelsesmæssige eller rationelle dele af hjernen. Men når der er opfattet fare, springes den rationelle bearbejdning over, og signalet går direkte til amygdala. Amygdala er hjernens alarmklokke – den aktiverer kamp, flugt eller frys-responset. Det er effektivt, men det kan føre til, at kroppen forbliver i alarmberedskab, længe efter faren er drevet over.

Krop og psyke påvirker hinanden hele tiden

Når nervesystemet er presset, vil kroppen spænde op – især i bestemte muskler, som fx psoas og diafragma. Psoas, også kaldet “sjælens muskel”, er dybt forbundet med vores overlevelsesinstinkter. Den spænder op ved stress og fare. Diafragma, vores primære åndedrætsmuskel, påvirkes direkte af denne spænding – og når diafragma ikke bevæger sig frit, bliver åndedrættet overfladisk og begrænset.

Et begrænset åndedræt betyder, at kroppen får sværere ved at regulere sig selv. Det bliver vanskeligere at afspænde, at mærke sig selv, og at bearbejde følelser. Følelser bliver i kroppen som uro, tankemylder eller træthed. Derfor er åndedrættet en nøgleikke bare til ro, men til at kunne mærke sig selv og slippe spændinger og mentale belastninger.

Resiliens – evnen til at rumme modstand

Vi kan ikke forhindre, at livet bringer modstand. Men vi kan styrke vores kapacitet til at rumme det. Det kalder vi resiliens. En friere krop giver et friere sind – og omvendt. Når vi arbejder kropsligt med spændinger og nervesystem, skaber vi plads til, at følelser kan komme og gå. Det gør det lettere at reagere konstruktivt, også når livet er svært.

En opspændt krop heler dårligere

Når kroppen er i konstant beredskab og spænding, påvirker det også evnen til at hele. Muskler og bindevæv, som er låst i beskyttelse og kompensation, risikerer at udvikle overbelastninger, smerter og skader. Og kroppen forsøger at “holde skaden i skak” ved at kompensere andre steder – hvilket ofte skaber nye problemer. Kropsterapi kan hjælpe med at bryde denne onde cirkel.

Kropsterapi i praksis

I en kropsterapeutisk session hos mig starter vi med en samtale. Her afklarer vi, hvad du står med – fysisk, følelsesmæssigt og mentalt. Men selve arbejdet foregår primært briksen, hvor jeg med tryk, akupressur, pulsering og blid manuel behandling hjælper kroppen med at give slip. Vi arbejder med de dybe spændinger, åndedrættet og regulering af vagusnerven – den vigtigste nerve i det parasympatiske (beroligende) nervesystem.

Det er ikke en snakketerapi – men det, du mærker og sanser i kroppen, åbner ofte op for dybere erkendelser og følelser. Og for nogen er én behandling nok til at en vigtig forståelse. Andre vælger at komme igen og arbejde videre i et forløb – men det er helt op til dig. Du forpligter dig ikke til noget ved at booke en tid.

Er du blevet nysgerrig?

Hvis du har lyst til at mærke, hvordan det føles egen krop – og en dybere forståelse af dine spændinger, tanker og følelser – er du meget velkommen til at booke en tid. Det er en mulighed for at undersøge og erfare, hvordan det hele hænger sammen. Krop og psyke. Spænding og tanke. Følelse og bevægelse. Det er her, kropsterapien virker.

Book tid til behandling i København

Behandlingen foregår på Bernhard Bangs Allé 25, 2000  Frederiksberg 2. sal. 

Manuvision-35

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.