Det proprioceptive nervesystem – en vej til traumeheling uden retraumatisering
Når vi taler om kropsterapi og traumer, handler det ofte om at skabe kontakt til kroppen på en måde, der føles tryg, stabil og regulerende. En af de mest oversete, men mest virkningsfulde veje til at genskabe kontakt og ro i et nervesystem præget af chok eller langvarig stress, er gennem det proprioceptive nervesystem.
Det proprioceptive system kaldes også for dybdesansen, og det spiller en helt afgørende rolle i vores evne til at mærke os selv, finde ro i kroppen og regulere vores nervesystem – uden at skulle genopleve det, der gjorde ondt.
Hvad er det proprioceptive nervesystem?
Det proprioceptive nervesystem er et sanseapparat, der konstant giver hjernen besked om kroppens position i rummet. Det fortæller os, hvor vores kropsdele er, hvordan de bevæger sig, og hvor meget spænding eller modstand der er i muskler og led.
Det består af små sanseceller – proprioceptorer – der sidder dybt i muskler, sener, led og bindevæv. Disse celler opfanger bevægelse, stræk, tryk og belastning og sender signaler op til hjernen, som omsætter dem til en oplevelse af kropslig position, tyngde og bevægelseskontrol.
Denne feedback er afgørende for, at vi kan bevæge os præcist, holde balancen og reagere hensigtsmæssigt. Men den er også afgørende for noget mere grundlæggende: nemlig vores evne til at mærke os selv og føle os hjemme i kroppen.
Når vi mister kontakten til kroppen
Ved traumer, især dem som involverer chok, uforudsigelighed, overgreb eller følelsesmæssig overbelastning, sker der ofte en frakobling fra kroppen. Nervesystemet går i alarmberedskab, og mange oplever at kroppen lukker ned, spænder op eller føles fremmed.
Det kan opleves som:
-
følelsesløshed eller bedøvelse
-
en følelse af at være “ude af kroppen”
-
overvældelse ved berøring eller bevægelse
-
indre uro og rastløshed
-
vanskeligheder med at finde ro, selv i hvile
Denne tilstand er ikke blot psykisk – den er dybt kropslig. Når nervesystemet er i overlevelse, bliver det proprioceptive input ofte overdøvet af alarmsignaler fra det sympatiske system. I stedet for ro og orientering, oplever vi indre kaos og utryghed.
Proprioception som kropsligt anker
Når vi stimulerer det proprioceptive system på en tryg og guidet måde – for eksempel gennem manuelt tryk, stræk, langsomme bevægelser eller vægtbelastning – sender vi beroligende signaler til hjernen. Det er som om kroppen fortæller: her er jeg, og jeg er tryg.
Det giver en følelse af tyngde, afgrænsning og jordforbindelse. I stedet for at være fanget i et indre virvar af uro eller dissociation, begynder kroppen at falde til ro, og nervesystemet reguleres nedad mod en mere balanceret tilstand.
Mange beskriver det som en følelse af “at lande i kroppen” eller “at få sig selv tilbage”.
Hvorfor er det så vigtigt at arbejde med proprioception i traumeheling?
Når vi arbejder med traumer, er det vigtigt ikke at aktivere for meget for hurtigt. Mange klienter oplever at klassisk samtale- eller traumeterapi kan blive overvældende, fordi de bliver trukket ind i følelser, erindringer eller reaktioner, som deres system endnu ikke er klar til at håndtere. Det kan føre til retraumatisering – en forstærkelse af de oprindelige traumespor.
Her adskiller kropsterapi og særligt proprioceptiv stimulering sig ved at være en vej ind, som ikke nødvendigvis involverer genfortælling eller genoplevelse. Når vi arbejder med kroppen udefra og ind, og lader kroppen fortælle sin historie gennem sansning og bevægelse, kan traumer bearbejdes i et tempo, som systemet kan tåle.
Det proprioceptive system kan fungere som en slags bagdør – en alternativ indgang til det autonome nervesystem, som ikke kræver ord, analyse eller følelsesudtryk. Det aktiverer kroppens egen reguleringskapacitet, og det gør det muligt at bearbejde traumer uden at åbne op for for meget på én gang.
Et reguleret nervesystem starter i kroppen
Mange klienter, der lever med følgerne af chok eller traumer, oplever at de har svært ved at finde indre ro, mærke deres grænser eller stole på deres krop. De kan føle sig fanget i overlevelsesstrategier som overpræstation, kontrol, følelsesmæssig distance eller fysisk uro.
Når vi arbejder med proprioceptiv sansning, hjælper vi kroppen til at genskabe en fornemmelse af sikkerhed og indre sammenhæng. Vi lærer at mærke forskel på spænding og afspænding, på aktivering og hvile, på kontakt og frakobling.
Det kan være en stor lettelse for mange, fordi det ikke handler om at “fikse” noget med viljen – men om at genopdage kroppens egen intelligens.
Hvordan stimuleres det proprioceptive system i kropsterapi?
Der er mange måder at aktivere det proprioceptive system på i kropsterapi. Nogle af de mest anvendte metoder inkluderer:
-
dybe, langsomme tryk på muskler og bindevæv
-
rytmisk bevægelse af led og lemmer
-
stræk og træk, der giver kroppen en oplevelse af længde og modstand
-
arbejde med kroppens tyngde og støtte – for eksempel at ligge med vægt på kroppen
-
guidet opmærksomhed på indre sansninger, fx hvor noget spænder, giver slip eller bevæger sig
-
brug af åndedrættet til at støtte sansning og grounding
Det vigtigste er, at arbejdet sker i et tempo, hvor klienten kan følge med. Det proprioceptive system fungerer bedst, når det ikke bliver overstimuleret. Derfor er tryghed, nærvær og tydelige rammer afgørende.
Proprioception og følelsesmæssig integration
Når kroppen begynder at “lande” gennem proprioceptiv aktivering, opstår der ofte plads til, at følelser kan komme til udtryk – men på en ny måde. I stedet for at blive overvældet af gamle traumer, kan klienten begynde at mærke sorg, vrede eller sårbarhed som noget, der bevæger sig gennem kroppen og slipper.
Det kan være en befrielse at opdage, at det er muligt at være med svære følelser uden at blive opslugt af dem.
Følelser, der har været gemt væk, fordi kroppen ikke kunne rumme dem, begynder at finde plads. Det sker ikke ved at “presse på” eller analysere, men ved at skabe tryg fysisk kontakt og indre sansning.
Traumer og tabt proprioception
Ved mange typer traumer – særligt udviklingstraumer, tidlige tilknytningsforstyrrelser og fysiske overgreb – ser man et tab af proprioceptiv sansning. Mennesker, der har oplevet gentagne overtrædelser af deres kropslige grænser, kan have svært ved at mærke, hvor de starter og slutter. Det kan give en grundlæggende følelse af usikkerhed, skam og tab af integritet.
Genoptræning af det proprioceptive system kan i disse tilfælde være et første skridt i at genetablere kropslig autonomi. Det kan give en oplevelse af at have ret til sin egen krop og til at sætte grænser – ikke som en mental øvelse, men som en kropslig erfaring.
Et anker i kroppen – og i livet
Når proprioceptionen forbedres, og kroppen begynder at sende klare signaler igen, sker der ofte også forandringer i den måde, vi bevæger os i livet på. Mange oplever:
-
bedre søvn og mere energi
-
færre smerter og muskelspændinger
-
større tryghed i relationer
-
øget evne til at sige til og fra
-
mere kontakt til følelser, behov og glæde
Det er ikke noget, der sker på én gang, men som gradvist opbygges over tid gennem tryg kropslig erfaring.
Proprioception i hverdagen
Du kan selv styrke din proprioceptive sans i hverdagen gennem:
-
rolig og langsom bevægelse, fx yoga, stræk eller dans
-
vægtbærende aktiviteter som gang, cykling, styrketræning eller klatring
-
berøring og massage
-
at stå, sidde eller ligge med tyngde og opmærksomhed
-
sanseøvelser med tryk, bold eller tæppe omkring kroppen
Hvis du har været udsat for traumer, er det vigtigt at starte blidt og med støtte. For mange kan selv det at mærke kroppen være uvant eller overvældende. Her kan en tryg kropsterapeutisk ramme være afgørende for, at rejsen bliver nænsom og meningsfuld.
Vil du mærke dig selv igen?
Kropsterapi med fokus på det proprioceptive system kan være en effektiv og skånsom vej til at komme ud af traumesymptomer, uden at retraumatisere. Det handler ikke om at grave i fortiden, men om at genopdage kroppen som et sted for nærvær, tryghed og styrke.
Hvis du længes efter at mærke dig selv, føle dig mere til stede og finde ro i kroppen, er du meget velkommen til at kontakte mig eller booke en behandling.
