Hvad er et traume?
Et traume er ikke kun en voldsom hændelse i sig selv, men den måde kroppen og nervesystemet bærer hændelsen videre på. Mange mennesker forbinder traumer med krig, ulykker eller store katastrofer, men traumer kan også opstå gennem svigt, mobning, sygdom, stressbelastning eller følelsesmæssig forsømmelse. Det, der afgør om noget sætter sig som et traume, er ikke kun situationens ydre omfang – men hvorvidt vi havde ressourcer, støtte og regulering til rådighed, da det skete.
Som Bessel van der Kolk beskriver i The Body Keeps the Score, lagrer kroppen oplevelsen, og nervesystemet reagerer, som om faren stadig er til stede – længe efter at den ydre hændelse er overstået. Gabor Maté peger i Scattered Minds på, hvordan utryghed, stress og følelsesmæssig overbelastning tidligt i livet kan skabe mønstre i nervesystemet, som præger både selvfølelse, koncentration og relationer mange år senere.
Hvordan opleves det at have traumer?
At leve med traumer kan opleves meget forskelligt fra person til person. Nogle mærker det som konstante flashbacks eller mareridt. Andre oplever en vedvarende uro, angst, søvnbesvær eller manglende evne til at finde ro i kroppen. Mange beskriver også en følelse af at være afskåret fra sig selv eller omverdenen – som om man er bag en glasrude.
Traumer kan også vise sig i kroppen: spændinger, smerter, hovedpine, maveproblemer eller et anspændt åndedræt. Kroppen forsøger at fortælle os, at noget er uløst.
Hvordan ved man om det er traumer eller stress?
Stress og traumer kan minde om hinanden, men der er afgørende forskelle. Stress opstår, når kravene overstiger vores ressourcer – men når situationen ændrer sig, kan stresssymptomer ofte aftage.
Et traume bliver siddende. Kroppen reagerer stadig, selv når faren er væk. Man kan være hypervågen, frygte bestemte situationer eller pludseligt “fryse” uden at forstå hvorfor. Hvor stress ofte kan reguleres gennem hvile og ændrede rammer, kræver traumer et dybere arbejde med nervesystemet for at forløses.
Hvad sker der i kroppen, når man er traumatiseret?
Når vi oplever noget truende, aktiveres det autonome nervesystem. Kroppen går i kamp, flugt eller frys. Hvis vi ikke får mulighed for at “aflade” eller komme tilbage i ro, kan kroppen sætte sig fast i alarmberedskabet.
Van der Kolk beskriver, hvordan hjernens følelsescentre, især amygdala, bliver overaktive, mens de områder, der normalt hjælper os med at reflektere og skabe mening, bliver undertrykte. Det betyder, at man kan vide kognitivt, at man er i sikkerhed, men stadig føle sig overvældet.
Traumer bliver dermed ikke blot et minde – men et mønster indlejret i nervesystemet.
Hvordan påvirker traumer relationer?
Traumer lever ikke isoleret i os selv – de påvirker, hvordan vi er sammen med andre. Når nervesystemet er på overarbejde, kan det være svært at føle sig tryg i relationer. Nogle trækker sig væk af frygt for at blive såret, andre bliver ekstra opsøgende eller kontrollerende.
Ofte gentager man ubevidst mønstre fra tidligere relationer. Gabor Maté beskriver, hvordan utryghed og uforløste følelser kan skabe indre kaos, som viser sig i form af rastløshed, konflikter eller vanskeligheder med at holde fokus.
Når traumer styrer et liv, bliver relationer ofte præget af enten distance eller overtilpasning – i stedet for den ægte, trygge kontakt, vi dybest set længes efter.
Kan man forløses for traumer?
Ja – traumer kan forløses. Det betyder ikke, at man kan slette fortiden, men at nervesystemet kan finde tilbage til en mere fleksibel og reguleret tilstand. Man kan lære at mærke kroppen på nye måder, finde ro i åndedrættet og få kontakt til de følelser, der engang blev for voldsomme at rumme alene.
Forløsning af traumer sker sjældent gennem ren kognitiv forståelse. Som Van der Kolk skriver: “Man kan ikke tænke sig ud af et traume.” Kroppen må inddrages.
Hvorfor arbejder kropsterapi gennem kroppen?
Kropsterapi tager udgangspunkt i, at vi kan vide nok så meget om vores traumer kognitivt – og stadig være fanget i automatreaktioner. Kroppen husker det, vi ikke kunne rumme, og den spænder op eller lukker ned for at beskytte os.
I kropsterapi arbejder vi med åndedrættet, musklerne og nervesystemet for at give kroppen en ny oplevelse: At det er muligt at slippe alarmberedskabet og finde tryghed. Det sker gennem berøring, guidning og nærvær, hvor kroppen gradvist lærer, at det er trygt at være til stede i nuet.
Når nervesystemet får lov at regulere sig, kan gamle mønstre løsne, og man kan begynde at mærke sig selv og andre på en ny måde.
Book en tid
Hvis du genkender dig selv i noget af det, du har læst her, er du velkommen til at prøve kropsterapi. Gennem en tryg og nærværende ramme kan vi arbejde med at løsne nervesystemets fastlåste reaktioner og hjælpe dig tilbage til en mere fri og levende kontakt til dig selv og dine relationer.
