ADHD i overgangsalderen

ADHD i menopausen – når hormonelle forandringer forstærker ADHD-symptomer

Overgangsalderen er en tid med store hormonelle forandringer, og for kvinder med ADHD eller ADD kan denne periode opleves som særligt udfordrende. Mange kvinder beskriver, at deres symptomer forværres, eller at de opdager deres ADHD netop i overgangsalderen – ofte fordi de ikke længere kan kompensere, som de tidligere har kunnet.

Hvad sker der i kroppen?

I overgangsalderen falder niveauet af østrogen gradvist. Østrogen spiller en vigtig rolle i hjernens funktion og påvirker blandt andet dopamin – det signalstof, der også er centralt i ADHD. Når østrogenniveauet falder, falder dopaminniveauet ofte med. Det kan betyde, at ADHD-symptomer som koncentrationsbesvær, glemsomhed, indre uro og følelsesmæssig sårbarhed bliver mere udtalte.

Typiske oplevelser i overgangsalderen med ADHD

Kvinder med ADHD eller ADD kan i denne livsfase opleve:

Øget kaos i hverdagen – det, der før fungerede nogenlunde, bliver pludselig svært at holde styr på.
Forværring af hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær.
Større følelsesmæssig ustabilitet, irritabilitet og lavere stresstærskel.
Problemer med søvn og energi, som både skyldes hormonelle ændringer og ADHD-relateret uro.
En følelse af at “miste sig selv” eller ikke kunne genkende sit eget reaktionsmønster.

ADHD og ADD viser sig ofte forskelligt hos kvinder

Kvinder med ADHD – især dem med den uopmærksomme type (ADD) – er ofte blevet overset som børn og unge, fordi deres symptomer ikke har været udadrettede eller forstyrrende. I stedet har de måske været dagdrømmende, indadvendte eller ekstremt pligtopfyldende – på bekostning af deres egen trivsel. I overgangsalderen, hvor kroppens og hjernens kapacitet forandrer sig, bliver de gamle mestringsstrategier ofte utilstrækkelige.

Kropsterapi som støtte i overgangsalderen med ADHD

Kropsterapi kan være en særlig virksom støtte i denne fase af livet. Når både hormoner og nervesystem er i ubalance, kan det være svært at finde ro og kontakt til sig selv. Gennem kropsterapi arbejder vi med at regulere det autonome nervesystem – det system, der styrer kroppens stressrespons, uro og evne til at slappe af.

Behandlingen hjælper med at:

Genskabe kontakten til kroppen og dens signaler
Skabe ro i nervesystemet og mindske overstimulation
Forløse spændinger, der hæmmer vejrtrækning, søvn og nærvær
Øge kropsbevidsthed, så det bliver lettere at mærke egne grænser og behov

Kropsterapi kan dermed give et frirum, hvor du kan lande i kroppen og finde en mere bæredygtig måde at navigere i hverdagen på – med mere overskud og mindre indre pres.

Hvad kan ellers hjælpe?

Forståelse og viden: Det kan være en stor lettelse at forstå sammenhængen mellem hormoner og ADHD. Mange kvinder føler sig mindre forkerte, når de opdager, at der er en fysiologisk forklaring.
Tilpasning af livsstil: Regelmæssig søvn, ro omkring måltider og pauser i hverdagen kan mindske belastningen.
Professionel støtte: Det kan være en god idé at søge hjælp hos en behandler med viden om både ADHD og overgangsalder. For nogle kvinder er også medicinsk behandling relevant, evt. i kombination med hormonbehandling.

Et nyt kapitel – med plads til dig

Selvom overgangsalderen og ADHD kan være en udfordrende kombination, kan det også være en anledning til at give slip på gamle forventninger og finde nye måder at være i livet på. Mange kvinder oplever, at det netop i denne livsfase bliver muligt at begynde at tage sig selv og sine behov alvorligt – måske for første gang. Du er velkommen til at booke en tid og prøve om kropsterapi er noget for dig.

ADHD og ADD – forståelse, muligheder og veje til balance

Flere og flere søger viden om ADHD og ADD – enten fordi de selv oplever symptomer, fordi de har et barn, en partner eller en kollega med diagnosen, eller fordi de ønsker at forstå, hvad det egentlig handler om. ADHD og ADD er ikke bare “at være lidt ukoncentreret” eller “have krudt i måsen” – det er komplekse neurologiske tilstande, som påvirker både krop, sind og følelser. Og selvom udfordringerne kan være store, er der også mange ressourcer og muligheder for at skabe et godt og meningsfuldt liv med diagnosen.

Hvad er ADHD og ADD?

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder og er en medfødt udviklingsforstyrrelse i hjernen. Det påvirker evnen til at regulere opmærksomhed, impulser og aktivitetsniveau. ADD betragtes i dag som en underkategori af ADHD og kaldes ofte “ADHD uden hyperaktivitet”. Personer med ADD kæmper ofte med opmærksomhed, organisering og initiativ, men uden den synlige uro, der ofte kendetegner ADHD.

Selvom diagnoserne er forskellige i deres udtryk, handler de grundlæggende om det samme: En anderledes måde at bearbejde sanseindtryk, følelser og impulser på – og et nervesystem, der ofte er mere sensitivt og reaktivt end gennemsnittet.

Hvad sker der i kroppen?

Når man har ADHD eller ADD, fungerer signalstofferne i hjernen anderledes – især dopamin og noradrenalin. Disse stoffer spiller en vigtig rolle for vores evne til at fokusere, planlægge, styre impulser og finde motivation. Hos personer med ADHD/ADD er der ofte en ubalance eller nedsat aktivitet i de områder af hjernen, der regulerer disse funktioner.

Samtidig er det autonome nervesystem ofte i høj aktivitet. Mange med ADHD oplever kroppen som konstant “tændt” – også når der er brug for ro. Det sympatiske nervesystem (vores indre gaspedal) er ofte dominerende, hvilket kan føre til indre uro, rastløshed, muskelspændinger, søvnbesvær og fordøjelsesproblemer.

Når kroppen konstant er i alarmberedskab, bliver det svært at finde hvile og nærvær. Og det påvirker ikke kun det fysiske, men også vores mentale og følelsesmæssige tilstand.

Hvordan opleves det – fysisk, mentalt og følelsesmæssigt?

Fysisk: Mange beskriver en konstant indre uro – som om kroppen aldrig helt slapper af. Det kan være svært at sidde stille, sove godt eller mærke kroppen tydeligt. Muskelspændinger, hovedpine, tics eller fordøjelsesproblemer er almindelige følgevirkninger.

Mentalt: Tankemylder, distraktion og svært ved at fastholde opmærksomhed er centrale symptomer. Det kan være svært at organisere hverdagen, holde fokus på en opgave, afslutte projekter eller sortere i informationer. Mange føler sig “altid på vej, men aldrig fremme”.

Følelsesmæssigt: Humøret kan svinge hurtigt. Der kan være lavt selvværd, frustration, impulsive udbrud og en grundlæggende følelse af ikke at slå til. Mange har i årevis forsøgt at tilpasse sig omgivelsernes forventninger uden helt at forstå, hvorfor det er så svært – og det kan give skam, skyld og indre uro.

Udfordringer – og fordele

Der er uden tvivl udfordringer forbundet med at have ADHD eller ADD – især hvis man ikke kender sine egne mønstre og behov. Mange kæmper med at passe ind i et system, der er designet til “neurotypiske” hjerner: skolen, arbejdspladsen, familien. Opgaver, deadlines, struktur og sociale koder kan være en daglig kamp.

Men der er også styrker. Når mennesker med ADHD eller ADD finder de rette rammer og måder at udtrykke sig på, blomstrer deres kreativitet, intuition, humor og originalitet. De tænker ofte hurtigt, ser løsninger andre overser, og har en stærk fornemmelse for det, der sker mellem mennesker.

Det handler ikke om at “fikse” ADHD – men om at lære at leve med den og bruge den som en styrke i stedet for en belastning.

Er det en god idé at få en diagnose?

Hvis du har mistanke om, at du har ADHD eller ADD, kan det være en stor lettelse at få det bekræftet. En diagnose kan give adgang til støtte, forståelse, behandling og fællesskaber – og vigtigst af alt: en ny forståelse af dig selv. Mange voksne får først diagnosen sent i livet, og for dem er det ofte en stor øjenåbner.

Diagnosen er ikke en “etiket”, men en nøgle til at finde de rette redskaber. Medicin er én mulighed, men det er ikke den eneste. Der findes mange andre veje – og en af dem er kropsterapi.

Kropsterapi – en vej til regulering, ro og balance

Kropsterapi er en holistisk behandlingsform, der arbejder med kroppen, nervesystemet og åndedrættet. Behandlingen kombinerer pulserende massage, zoneterapi, akupressur, åndedrætsteknikker og samtale – og støtter kroppen i at slippe spændinger og finde ro.

For mennesker med ADHD og ADD kan kropsterapi:

Berolige nervesystemet og aktivere det parasympatiske nervesystem (den indre bremse)
Mindske muskelspændinger og fysisk uro
Skabe bedre kropsbevidsthed og selvfornemmelse
Give adgang til følelsesmæssig bearbejdning og forløsning
Styrke evnen til at mærke egne grænser og behov

Behandlingen giver ikke kun ro her og nu – den hjælper kroppen med at genlære, hvordan man selvregulerer og skaber balance over tid. Det kan være en støtte både med og uden medicin – og et vigtigt supplement til terapi, coaching eller psykiatrisk behandling.

Prøv kropsterapi – og få redskaber med hjem

Du har mulighed for at booke en enebehandling, hvor vi arbejder med dine konkrete symptomer og udfordringer. Udover selve behandlingen får du også øvelser og et personligt tilpasset træningsprogram med hjem, som støtter dig i at arbejde videre mellem sessionerne. Det kan være åndedrætsøvelser, grounding-teknikker eller simple bevægelser, der hjælper dig med at finde ro og fokus i hverdagen.

Links til viden, støtte og fællesskab

Hvis du vil vide mere eller finde ligesindede, er her nogle gode steder at starte:

ADHD-foreningen – Information, rådgivning, kurser og netværk for både børn, voksne og pårørende.
Psykiatrifonden – Viden om ADHD, mental sundhed og mestring.
Socialstyrelsen om ADHD – Faglig viden og indsatsområder.
https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/kvinder-adhd/oversete-kvinder
Headspace – Et gratis, anonymt tilbud til unge, der har brug for nogen at tale med.
Podcast: “ADHD and the Menopause” – Women & ADHD Podcast, med Dr. Samantha Hiew