Styrer Angsten dit liv? Den måde angst opleves på og de konsekvenser, det har at lide af angst, er sjældent ens i to mennesker. Men der er en række symptomer, som mange oplever i en grad:
- Tankemylder og bekymringer, der ikke er proportionale med udfordringerne
- Uro i kroppen, svært ved at falde til ro, finde hvile og falde i søvn
- Besværet og begrænset vejrtrækning
- Problemer med at koncentrere sig, være nærværende og forholde sig til det man er midt i
- Undgåelsesadfærd, der over tid og i perioder kan gøre livet så svært at leve og begrænse mange muligheder
- Uvirkelighedsfornemmelse og problemer med at møde udfordringer og problemer med passende handling og skelne hvad der er virkeligt og hvad der er forestillinger
- Trykken for brystet, ofte fuldt af frygt for at dø
- En lang række individuelle kropslige symptomer, som i sig selv skaber bekymring for alvorlig sygdom
- Spændinger og smerter i kroppen
- Nedtrykthed, håbløshed og bekymring for fremtiden
- Social isolation og ensomhed
Hvis du oplever flere af disse symptomer over tid, og at de begrænser dig i at leve det liv du gerne vil, så kan man tale om, at angsten styrer dit liv, og så skal du opsøge hjælp. Du er ikke tjent med at leve et liv, hvor angsten sidder på forsædet ved rattet, og du selv sidder på bagsædet og ikke har mulighed for at påvirke retningen i dit liv. Du er ikke angsten og alle de følelser, tanker og historier om, hvem du er, og hvorfor det er som det er, som udgår fra angsten. Men du har en angst med dig, som et vilkår og du kan få hjælp til at håndtere den, så den ikke styrer dig og bor i dig som en fremmed, du aldrig ved, hvornår dukker op.
Kropsterapi mod angst
Når du er i et behandlingsforløb mod angst, så tager vi udgangspunkt i præcis den måde angsten udspiller sig i dit liv og i din krop. Vi arbejder både kognitivt med at forstå, de mekanismer i kroppen, der aktiveres ved angst, hvilke situationer, der trigger angst, og hvordan nervesystemet fungere i dig, og hvordan det opleves. Den primære behandling foregår på briksen, hvor vi regulerer nervesystemet, arbejder med åndedræt og spændinger, og hvor du lærer at forbinde dig med din krop og den frygt, der ligger i den, i et trygt og tillidsfuldt rum.
Klienter fortæller om netop det at forbinde med kroppen er som at tage den tilbage. At have angst kan føles som at bo i et hus fuld af fremmede, med miner og andre farer, der kan aktiveres når som helst. Over tid fylder angsten for angst mere end selve det man er bange for. For mange mennesker med angst kan konsekvensen være, at man har ’forladt’ sin krop. Lukket ned for at undgå at mærke den. Fordi det er for pinefuldt og overvældende. En vigtig del af det at tage styringen over angsten, er at genforbinde sig med sin krop, fordi tillid, tryghed, glæde og handlekraft, opstår gennem kroppen.
I kropsbehandlingerne arbejder vi med at regulere nervesystemet. Vi arbejder med åndedrættet som et anker og en vej til at forbinde til sig selv og opleve ressourcer og større klarhed.
Vi arbejder kognitivt for at lokaliserer angst, og hvordan den påvirker kroppen gennem nervesystemet og træner teknikker til at regulere sig selv, når angsten tager fat.
Du bliver også undervist i øvelser, som gør det nemmere at være til stede og mærke dig selv uden at blive overvældet af angst, og som du kan bruge mellem sessionerne, for at styrke virkningen af behandlingen.
Hvorfor har mit barn angst og kan kropsterapi hjælpe på angst?
Det kan føles ubærlig at være forælder til et barn der mistrives og se sit barn begrænset socialt og i sin udvikling på grund af angst. Når børn begynder i angstforløb, opfordrer jeg altid forældrene til også at få behandlinger. Nervesystemerne spejler hinanden, og selvom forældre ønsker at udgøre et roligt, trygt og beroligende anker for deres børn, er det meget svært at regulere sig selv ud af bekymring, frygt, panik og stress, når ens barn ikke har det godt. Man kan komme til at kigge på sit barn med et bekymret blik, og trangen til at hjælpe og ændre situationen kan bidrage til at barnet kommer til at føle sig forkert, isoleret med sine udfordringer, at det ikke er godt nok som det er. Eller at gå med det selv for at skåne forældre for bekymringer. Vi kan også komme til at overkompensere og bidrage til, at barnet ikke får mulighed for at lære sig selv at kende i udfordrerende situationer og overkomme modstand og ubehag, som barnet ellers er parat til.
Selvom vi ønsker at ændre situationen og vil gøre hvad som helst for at bringe vores barn ud af det pinefulde dødvande, så er det paradoksalt sådan, at ændringer begynder med at forbinde til accept af, at det er som det er. At give plads til tingene, præcis som de er. Også bekymringerne, frygten og utålmodigheden. I accepten af, at det er sådan det er, bliver forandring bliver mulig.
Hvis dit barn har skolevægring eller en angst, der på andre måder styre både barnets og forældres liv, er hele familien ofte i alarmberedskab. Over tid sætter det sig som stress i kroppen og stress påvirker evnen til at tænke rationelt og respondere formålstjenstligt på udfordringer.
Når forældre til børn med angst er i behandlingsforløb, arbejder vi med at regulere de voksnes nervesystem og forbinde til ro. At give plads til bekymringerne og møde dem fra et andet sted, der er forankret i kroppen. Det er ofte det også børn længes efter.
