Hvordan ved jeg, om jeg er i overgangsalderen?
Er det stress – eller er det overgangsalderen?
Mange kvinder oplever fysiske og følelsesmæssige forandringer midt i livet og begynder at stille sig selv spørgsmålet: “Er jeg ved at gå i overgangsalderen?” Det kan være svært at svare på, fordi mange af symptomerne også ligner dem, man oplever under længerevarende stress. Træthed, koncentrationsbesvær, søvnløshed og humørsvingninger er blot nogle af de tegn, der kan forveksles.
Typiske symptomer på overgangsalderen
-
Hedeture og nattesved
-
Uregelmæssig menstruation (pletblødning, kraftige blødninger, lange pauser)
-
Søvnbesvær og opvågninger om natten
-
Humørsvingninger, irritation eller nedtrykthed
-
Hjertebanken
-
Træthed og lav energi
-
Koncentrationsbesvær og glemsomhed
-
Nedsat sexlyst og tørhed i skeden
-
Ledsmerter og muskelspændinger
-
Hovedpine og migræne
-
Øget følsomhed over for stress
-
Fordøjelsesproblemer og oppustethed
-
Vægtøgning – især omkring maven
-
Følelse af ikke at kunne kende sig selv
Hvis du kan genkende dig selv i over halvdelen af disse symptomer, er du formentlig i overgangsalderen – eller i en af de tidlige faser.
Hvorfor opstår symptomerne?
Symptomerne skyldes primært udsving og fald i kvindelige kønshormoner – særligt østrogen og progesteron. Disse hormoner påvirker ikke kun forplantningssystemet, men også temperaturregulering, nervesystem, hud, knogler, slimhinder, humør og søvnrytme. Når balancen forskydes, reagerer kroppen med både fysiske og følelsesmæssige symptomer.
Hvornår begynder overgangsalderen?
Overgangsalderen er en proces, der kan strække sig over mange år. Man taler om tre faser:
-
Perimenopausen – begynder ofte i 40’erne. Hormonniveauerne begynder at svinge, og menstruationen bliver uregelmæssig.
-
Menopausen – defineres som tidspunktet, hvor man ikke har haft menstruation i ét år.
-
Postmenopausen – perioden efter menopausen, hvor kroppen langsomt finder en ny balance.
Nogle kvinder begynder at mærke forandringer allerede i slutningen af 30’erne, mens andre først mærker det efter de 50. Det er ikke unormalt at have menstruation igen efter flere måneders pause – en del af de hormonelle udsving, der præger overgangsperioden.
Kropsterapi som støtte i overgangsalderen
Kropsterapi kan være en vej – eller et supplement – til at finde ro i de mange forandringer. Behandlingen skaber forbindelse til kroppens ressourcer, og hjælper med at løsne op for spændinger og stressrespons, der ofte forstærker symptomerne i overgangsalderen.
Gennem berøring, åndedræt og opmærksomhed på kroppen, kan du få støtte til:
-
At komme bedre i kontakt med dine egne behov
-
At bearbejde følelsesmæssige udsving og uro
-
At finde ro og balance i nervesystemet
-
At afhjælpe symptomer som søvnløshed, ledsmerter, hovedpine, opspændthed og fordøjelsesproblemer
Hvilke behandlingsmuligheder findes der?
Overgangsalderen er individuel, og der findes ikke én løsning, der virker for alle. Mange kvinder kombinerer forskellige tilgange – her er et overblik:
-
Hormonterapi (HRT): Kan lindre symptomer som hedeture, søvnbesvær og tørhed, men skal vurderes individuelt ift. risici og fordele.
-
Kost og vaner: Anti-inflammatorisk kost, motion og søvnhygiejne har stor betydning. Alkohol og koffein kan forværre symptomer.
-
Naturlige kosttilskud: Fx magnesium, D-vitamin, omega-3 og planteøstrogener.
-
Kropsterapi: Hjælper kroppen til at regulere sig selv, forløse spændinger og dæmpe det sympatiske nervesystem (stressrespons).
-
Mindfulness og meditation: Støtter accept og nærvær i de forandringer, der sker.
Kropsterapi kan være særligt hjælpsomt, fordi det ikke kun lindrer symptomer – men hjælper dig med at mærke og acceptere de forandringer, der sker i din krop og dit liv. Du behøver ikke kæmpe imod, men kan i stedet arbejde med kroppen og finde en ny styrke og ro i overgangen.
Vil du læse mere?
Bliv inspireret af bøger, podcasts og artikler om overgangsalderen – eller læs mere om, hvordan jeg arbejder med kropsterapi i denne livsfase:
👉 tinaranloevkropsterapi.dk/overgangsalder